”Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus

som en helle midt i larmen står det underligste hus.”

(Salme 331 i Salmebogen – vers 1)

Jeg vil bruge denne måneds ”præstetanker” på at minde om, at også vores kirke – Brøndby Strand Kirke – står som en helle midt i larmen. Står som et shelter vi kan søge ind i – midt i såvel efterårets som livets storme.

De store røde murstensmure rejser sig fra den ellers ganske flade esplanade-bund. Klokketårnet tårner højt op mod himlen – og allerøverst vidner korset om at her – lige her – ligger der en kirke.

En kirke der på sin egen måde kan forekomme sært uberørt af byens og vores travlhed… Sært uberørt af trafikkens tunge brus… Sært uberørt af verdens begivenheder – af nyhedsstrømmens stadige strøm af uhyggeligheder og uhyrligheder rundt omkring i verden…

Jeg ved godt, at kirken kan have ry for at være gammeldags – hvis ikke ligefrem verdensfjern eller ligegyldig. Jeg har hørt det – og læst det – mange gange… For mig er kirken alt andet end det…

Kirken er et håbs-sted. Et fyrtårn hvorfra der kastes lys ind i mennesker – og gennem dem videre ud i en verden, der til tider synes at synke længere og længere ned i mørket.

Kirken er et sted, hvor jeg kan gå hen og søge hvile – når jeg ikke kan finde fred eller ro inden i mig selv.

Kirken er nemlig et sted, hvor der findes en anden stilhed – en rensende, beroligende, befriende stilhed.

”Stilhed, der er livets egen – overdøver dagens krav – her hvor Helligånden holder åbent hus for høj og lav.”

Kirken er et nåde-hus, hvor der er plads til enhver, der har lyst at gå ind…

Et sted vi kan gå ind, når vi er jublende lykkelige – eller kravle ind, når vi er blevet væltet omkuld af livets storme. Kravle ind – for at finde hvile.

Kirken er et sted, hvor vi mindes om, at vi netop ikke skal bære hele livets tyngde selv… For her fortælles om Jesus, der har sagt, at vi kan lægge vore bekymringer og byrder over til ham… /Kirken er et sted, der tales håbs-ord til os. Et sted hvor der tales lys ind i os – så vi selv kan gå ud og skinne i det mørke, der findes i verden.

I kirken hører vi om lyset, der skinner i mørket og mørket der ikke kan gribe eller slukke lyset ud. For lyset er stærkere end mørket. Jesus er stærkere end døden.

Hver dag kalder denne underlige bygning på os – med sine klokker. Hver dag – både de lyse og de mørke – lyder der salmemelodier til os fra klokkespillets. Salmer der minder os om, at der er lys i mørket. Der er håb for fremtiden. Har du svært ved at tro det – eller mærke det – så er det måske tid til at søge ind i kirkerummet. Søge ind i stilheden – og lade den overdøve såvel krav som bekymringer.

Med ønske om Guds fred

Sognepræst Michael Hald Jacobsen

            Med ønske om Guds fred – Michael Hald Jacobsen.