Påskehøjtiden er den største fest i kirken på hele året. Men hvad markerer vi egentlig på de enkelte dage i påsken og hvad er den dybere pointe med påsken?

I påsken mindes vi Jesu død og opstandelse. Vi mindes, hvordan han led og døde for vores skyld på korset og hvordan han besejrede døden og det onde, ved at opstå fra de døde påskedag.

Palmesøndag. Her holdt Jesus sit indtog i Jerusalem ridende på et æsel, sådan som det var forudsagt, at den jødiske Messias ville gøre det. Det var slutningen på den årelange mission som Jesus og hans disciple havde været ude på. Undervejs havde Jesus helbredt mennesker og fortalt dem om Guds rige og Guds kærlighed. Han kaldte sig selv for Guds Søn og havde gjort klart for folk, at han var den længe ventede Messias. Rygtet om Jesu ankomst til byen var løbet i forvejen og folk smed palmegrene på vejen eller viftede med dem, for at byde ham velkommen. Deraf navnet Palmesøndag.

Skærtorsdag. Her havde Jesus sit sidste måltid om aftenen sammen med disciplene, hvor han tog afsked med dem. Jesus havde flere gange forudset sin egen død og vidste, at det snart ville ske. Jesus vaskede også disciplenes fødder den aften for at ære dem, der havde fulgt ham på deres vandring igennem landet, og for at vise, at den største i Guds rige, er den, der forstår at tjene andre. Skærtorsdag betyder den rene torsdag og er opkaldt efter denne afvaskning af disciplenes fødder. Efter afvaskningen og fællesmåltidet, Nadveren, forlod Judas dem og gik ud for at forråde Jesus. Jesus lod Judas tage del i nadveren, selv om han kendte til hans svig. Nadveren, som vi kender den i dag, er en gentagelse af dette måltidsfællesskab, hvor der ikke stilles krav, og hvor alle kan finde tilgivelse for deres synder, når blot de har tro.

Langfredag. Om natten blev Jesus anholdt. Ved en hurtig retssag, der blev afholdt tidligt om morgenen Langfredag blev Jesus dømt til døden. Han blev pisket, fik tornekrone på hovedet og blev korsfæstet. Hængende på korset døde han denne fredag. Langfredag er altså en lang og sorgfuld dag, hvor vi mindes Jesu død. Her ser vi døden og det onde i øjnene som en del af livet i denne verden. Men denne mørke dag, hvor Jesus hænger ensom og forladt på korset, peger også fremad imod lyset og håber, der vender tilbage påskedag. Påskedag. Her fejrer vi Jesu opstandelse fra de døde. Her vender livet og lyset tilbage. Påskedag hører vi om, hvordan nogle kvinder, der havde fulgt Jesus, kom ud til hans grav, men opdager, at graven er tom. De mødes i stedet af en engel, der fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde. Senere hører vi om, hvordan Jesus viser sig for kvinderne, for hans disciple og for mange andre mennesker. Miraklet er sket. Jesus er blevet levende igen, præcis som han havde forudset, at det ville ske. Det kristne håb om evigt liv og troen på, at Gud er den kærlighed, der overvinder alt, udspringer af denne beretning om hans opstandelse fra de døde. Sådan er der ikke noget sted i tilværelsen som Guds kærlighed ikke kan nå. Vi får del i Guds nåde og i det evige liv ved at tro på ham og på, hvad han gjorde for os ved sin død og opstandelse. Her i troen på ham løses vi af syndens og dødens bånd. Her kan alle sår blive helet i kærlighed.

Sognepræst Peter sander