Opmuntring

Giv en kompliment til nogen – tænk det ikke bare, men sig det højt. 

Læs: Sl. 42,2-6:

Som hjorten skriger

ved det udtørrede vandløb,

sådan skriger min sjæl

efter dig, Gud.

 Min sjæl tørster efter Gud,

den levende Gud.

Hvornår kan jeg komme

og se Guds ansigt?

 Tårer er blevet mit brød

dag og nat,

når de dagen lang spørger mig:

Hvor er din Gud?

 Jeg husker det

og udøser min fortvivlelse:

Jeg gik i festskaren,

jeg vandrede til Guds hus

under jubelråb og takkesange

i valfartsskaren.

 Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?

Hvorfor skælver du i mig?

Vent på Gud!

For jeg skal takke ham på ny,

min frelser og min Gud.

Læs eller syng: DDS 622

1. Halleluja! jeg har min Jesus fundet, hans nådes glans er klar i mig oprundet; nu ser jeg vejen til Guds frydebolig, nu kan, nu skal, nu vil jeg vandre trolig.

1. Velan! min tid er knap, jeg får at rende, hvor løber de om kap, som kronen kende! Al verden vil jeg først med ét forkaste og som en hjort i tørst til Himlen haste.

1. Al verden er forgjort i alle sinde og tror, der ej er stort hos Gud at vinde; det går, som det er van i alle hjørner, til den i døden an på dommen tørner.

1. Men I, som kender ham, der for os døde, og kalder det en skam ham ej at møde, hvad øjeblik han vil, i brudesmykke, I får i sandhed til heran at rykke.

1. Det er en liden tid, så har jeg vundet, så er den ganske strid med ét forsvundet, så kan jeg hvile mig i rosensale, og uafladelig med Jesus tale.

Hans Adolph Brorson 1735.