02/07/2024 0 Kommentarer
Nyt fra menighedsrådet 2. kvartal 2019
Nyt fra menighedsrådet 2. kvartal 2019
# Nyt fra menighedsrådet
Nyt fra menighedsrådet 2. kvartal 2019
Aktiviteter:
Danmark spiser sammen var en stor success. Der var ca. 220 deltagere, og stemningen var god.
Forsøget med stillegudstjenester (pusterummet) forløb positivt, og der er besluttet at det skal fortsætte efter sommerferien på månedlig basis.
At andet nyt initiativ er en samtalegruppe om søndagens tekst (bordet rundt) før Peter Sanders gudstjenester.
Personale:
Menighedsrådet har ansat Brian Hansen i en fuldtidsstilling som kirketjener pr. 1. maj 2019, og Vibeke Blach i en halvtidsstilling pr. 1. juni 2019.
Menighedsrådet har færdiggjort en personale politik, som er udgivet til alle ansatte. Vi har altid haft en personalepolitik, men nu er den formaliseret og skrevet ned. Den indeholder bl. a. et afsnit om værdier, der kort kan resumeres som: ”Gør mod andre hvad du vil at de skal gøre mod dig”. Derudover er der en række praktiske anvisninger om f. eks: Ferie, sygemelding, efteruddannelse mm.
Byggeprojektet:
Arkitekten har færdiggjort detailprojekteringen, og der er indhentet tilbud. Vi havde håbet vi kunne sætte spaden i jorden her i sommer, men i øjeblikket venter vi på en byggetilladelse fra kommunen inden vi kan gå i gang.
Budget for 2020:
Menighedsrådet har afleveret det første udkast il et budget for 2020. Det endelige budget foreligger først til oktober. I det afleverede udkast er der nogle ønsker til bevillinger, som vi skal diskutere med provstiet til september. Vi har en særlig udfordring i år, på grund af den ændrede ferielov, som betyder at feriepenge skal sættes til side, så de kan udbetales når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet..
Kommentarer