Brøndby Strand Kirke / Om kirken
     

Forsiden
Adresser
Gudstjenester
Arrangementer
Børn i kirken
Konfirmander
Ungdomskoret
Organisten
Praktiske ting
Frivillige grupper
Menighedsplejen
Menighedsrådet
Kirkebygning
Links
Galleri

 
Kirkens bygning og dens indhold

Billeder fra kirkens start 1984 til i dag


Se mange flere billeder af kirken i "Galleri".

 
Kirkens historie

Brøndby Strand er et udviklingsområde, der er blevet udbygget særdeles stærkt i 60'erne og 70'erne med mange boliger, hvorfor der i 1967 blev etableret en midlertidig kirke - trækirke - tegnet af arkitekt Holger Jensen.

Den 17. juni 1969 samledes Brøndby Strand Sogns første menighedsråd. Den 1. november 1973 blev sognet udskilt fra Brøndbyvester og blev dermed et selvstændigt sogn med kirkebogsregistrering.

Det første spadestik til den nye kirke blev taget i december 1982. Den 30. september 1983 blev grundstenen indmuret bag bronzepladen mellem den store dør og døbefonten.
Den 2. december 1984 - 1. søndag i advent - blev kirken indviet af biskop Johannes Johansen, der også havde skrevet en salme til lejligheden. Herunder er gengivet et udpluk fra salmen:

Lyset blev til i det værk, du begyndte.
Morg'nens mirakler mangfoldigt må ske.
Kristus, livsalige ord du forkyndte:
Fanger blir frie, og blinde skal se.

Lyset blev slukket, og øjnene onde,
da du blev styrtet i dødsriget ned.
Fanget, fortrykt må du selv gå til grunde,
du, der er kommet med nåde og fred.

Lyset blir til. Se, opstandelsen lyner.
Nådeår fik vi. Gudsordet har lydt.
Mødrenes drømme og fædrenes syner
klares i lyset. Det gamle blir nyt.

Salmen er inspireret af Lukas evangeliet, kap. 4, vers 16-30.

 
Orglet

Er udført i egetræ fra skovene ved Sorø, er godt 10 meter højt og bygget af Poul-Gerhard Andersens orgelbyggeri i 1984 og udvidet i 1990.
Facaden har 76 kobberpiber, hvis nuance harmonerer godt med kirkerummets mursten.
Yderligere er der piber af tin og bly samt træpiber, ialt ca. 2300 piber.
Orglet har 35 stemmer:

Hovedværk Brystværk Svelleværk Pedal
Principal 8'
Fløjte 8'
Oktav 4'
Dækfløjte 4'
Oktav 2'
Sesquialtera II
Mixtur V
Trompet 8'
 
Gedakt 8'
Principal 4'
Rørfløjte 4'
Spilfløjte 2'
Nasat 1 1/3
Scharf II
Krumhorn 8'
Gedakt 16'
It. fløjte 8'
Gamba 8'
Voix celeste 8'
Principal 4'
Kobbelfløjte 4'
Quint 2 2/3
Piccolo 2'
Terts 1 3/5
Mixtur IV
Trompet 8'
Obo 8'
Principal 16'
Subbas 16'
Oktav 8'
Gedakt 8'
Oktavfløjte 4'
Mixtur IV
Basun 16'
Trompet 4'
       

  • Tremulant til brystværk og svelleværk
     
  • Låger for brystværk, sveller for svelleværk - begge med trin
     
  • Normalkoblinger
     
  • Mekanisk sløjfeladesystem - Mekanisk traktursystem
     
  • Elektrisk registratursystem m. 256 kombinationer (Karsten Olsen)
    Under orgelpodiet er der konstrueret nogle "skuffer", der kan trækkes ud, så podiet kan anvendes til fx større kor.
 
 
 
Kirkerummet

Kirken er tegnet af afdøde arkitekt Jørgen Blytmann og er dennes eneste kirkebyggeri. Den er bygget i beton og tegl, hvortil der er anvendt mursten i fem nuancer, og gulvene er belagt med Höganäs-klinker

  • Kirkerummet er placeret i bygningens centrum med de andre faciliteter udenom. Kontorerne er placeret mod syd og mødelokalerne mod nord.
    Kirkens menighedsrådssal kan slås sammen med det ene af konfirmandlokalerne, og det giver mulighed for at holde møde med opdækning til 100 mennesker.
  • Kirkerum og menighedssal adskilles ved en foldevæg, der kan trækkes om bag orglet, således at de to rum kan udnyttes samlet og derved give plads til ialt 450 mennesker, i menighedssalen kan der dækkes til 250 mennesker.
     
  • Kirkens alter, prædikestol og døbefont er udført i bornholsk granit fra Paradisbakkerne.
     
  • Korset i korrundingen består af to hele stykker eg. Det er tegnet af arkitekten, udført og skænket kirken af snedkermester Georg Wohlers, der også har udført alt andet træarbejde i kirken.
     
  • Dåbsfad og dåbskande i tin, håndvævede alterduge, korset på kirkens tårn og flagstang med flag er skænket af sognets sykreds.

 
Mosaikruden

Kirkens mosaikrude blev indviet af Biskoppen ved en festgudstjeneste søndag d. 5. september 1999. Ruden er skabt af billedkunstneren Billy Sjur Olsen med udgangspunkt i linien "Lyset blir til. Se, opstandelsen lyner" fra Johannes Johansens salme til indvielsen af kirken.
Foto af Brøndby Publisher

     

 

Webmaster Brøndby Publisher